Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik.

Klik "her" for at se vores cookiepolitik.

 

Vestvolden

Vestvolden er et dejligt rekreativt område med mange muligheder.
Vestvolden

Om Vestvolden

Oplev natur og historie på Vestvolden. Den ligger som en 14 km lang cirkelbue omkring København fra Avedøre Holme i syd til Utterslev Mose i nord. Det fredede fæstningsværk, anlagt i 1888-1892, blev brugt til militære formål indtil 1922. Den 100 m brede vold er enestående, da der ikke andre steder i Europa findes så stor en fæstning nær en hovedstad. Voldgraven er 16 m bred og op til 3,5 m dyb. I 1960'erne blev volden udlagt til rekreativt område.

P.t. foregår der en revitalisering af hele Vestvolden, så den bedre kan bruges til rekreative formål. Du kan få flere oplysninger via en app ved at sende en sms med kbhb til 1919 eller hente den her.

Praktiske oplysninger

Du kan komme op på Vestvolden flere steder langs den 14 kilometer lange rute.

Bus: 133 fra Mozarts Plads mod Avedøre Station. Stoppested på Avedøre Byvej ved Parallelvej. Gå mod syd ad Gl. Køge Landevej til Vestvolden.
Bil: Bedst ved Avedøre Tværvej eller der, hvor Vestvolden og Mågeparken mødes, men begge steder er der kun få p-pladser.

Der er borde og bænke, men ingen toiletter.

Læs mere om Vestvolden på Københavns Befæstnings hjemmeside, siden Vestvolden i Hvidovre og  Projekt Vestvolden.

[vis på kort]

Ruter og aktiviteter

Du har mulighed for forskellige ruter ad stisystemet. 

Med mindre skilte siger noget andet, må du plukke bær og blomster til eget brug, hvis det sker skånsomt. Det er ikke tilladt at grave planter op eller at indsamle brænde, kogler og frø.

Der er en rulleskøjtebane ved Fredskrudtmagasinet for enden af Mågevej og en cykelbane på volden ud for Trædrejerporten.

Prøv motionsruten, den er på 3,5 km.

Du kan ride på den afmærkede ridesti, som starter lige syd for Holbækmotorvejen. Stien er 750 meter lang.
 
Befæstningsdagen med masser af spændende aktiviteter holdes hvert år i september.