Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik.

Klik "her" for at se vores cookiepolitik.

 

Sct. Andreas Ordenen

Sct. Andreas Ordenen var bl.a. den første Risbjerg Kirke.
Sct. Andreas Ordenen

Om Sct. Andreas Ordenen

Det gamle hvide Missionshuset Ebenezer blev bygget i 1930'erne.

I 1952 var Hvidovre Kirke blevet alt for lille til det voksende sogn, så man delte sognet i Hvidovre Sogn og Risbjerg Sogn. Missionshuset blev købt og ombygget, så det kunne bruges som kirke. Det fik navnet Risbjerg Kirke. Men denne kirke blev også hurtigt for lille, så i 1957 startede man en indsamling, så der kunne blive råd til at bygge den nuværende Risbjerg Kirke.

Da kirken var færdigbygget i 1959, blev den gamle kirke solgt til Fredskirkens Baptistsamfund for 80.000 kr. Kirken blev navngivet Broholmkirken, opkaldt efter en af de danske baptisters pionerer, August Broholm. Nabogrunden blev købt, og en ny kirke, der bandt de gamle bygninger sammen, blev bygget i 1974 efter tegninger af arkitekt P.E. Lønne.
I 2006 fusionerede kirken med Korskirken i Herlev, og de fleste kirkelige handlinger ophørte. Kirken blev derefter bl.a. brugt af en afrikansk menighed, gospelkoret Ikthys og Danske Baptisters Spejderkorps.

Kirken blev i 2012 købt af Frimurerlogen Sct. Andreas Ordenen.

Praktiske oplysninger

Bus: 132 mellem Friheden og Hvidovre Station.
 
Kirkens adresse er Hvidovrevej 215.

[vis på kort]