Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik.

Klik "her" for at se vores cookiepolitik.

 

Risbjerg Kirke

Med Risbjerg Kirke fra 1959 fik Risbjerg Sogn endelig en kirke, der var stor nok til menigheden.

Risbjerg Kirke

Om Risbjerg Kirke

Den monumentale kirke er holdt i en enkel stil både udvendig og indvendig. Udvendig er byggematerialet røde mursten. De små glugger i gavlene giver kirken et lidt middelalderligt præg. Indvendig er der brugt gule sten, og kirkerummet er lyst og venligt. Arkitekterne var Helge Schønnemann, Chr. Brandi og Rolf Graae - de havde på den tid netop tegnet den ældste del af Hvidovre Rådhus. Ligesom Skt. Nikolaj Kirke er Risbjerg Kirke også tegnet med en tydelig maritim inspiration.

Sognegården, tegnet af Tyge Arnfred, er bygget i 1997.

I kirken kan du se:
Orgel fra 2006, bygget af P.G. Andersen og Bruhn.
Kirkeskib fra 2002, en kopi af vikingeskibet Skuldelev 6 fra ca. år 1040, bygget af Vibeke Bischoff.
Glasmosaikker af Palle Bruun.
Dåbsfad, dåbskande og lysekroner af Helga og Bent Exner.
Kristusfigur af Erik Heide.
Billedfrise af Vibeke Tøjner fra 1998, inspireret af påskens dramatiske hændelser.
Altervæg af Erik Heide fra 2009

Praktiske oplysninger

Bus: 132 mellem Friheden Station og Hvidovre Station.
Bil: P-pladser ved kirken.

Kirkens adresse er Kirkegade 2.

Læs mere på kirkens hjemmeside.

[vis på kort]