Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik.

Klik "her" for at se vores cookiepolitik.

 

Hvidovre Kirke

Hvidovre Kirke er en typisk landsbykirke fra middelalderen.

Gravsten på Hvidovre Kirkegård

Om Hvidovre Kirke

Hvidovre Kirke er en romansk landsbykirke, bygget af kridtsten ca. år 1200. Den er Hvidovres ældste kirke og ældste bygning.

Under svenskekrigene 1658-59 blev kirken plyndret og brugt som hestestald. Taget blev fjernet for at blive brugt til befæstningsanlæg. Kirkens lysestager, der også blev plyndringsgods, skulle nu kunne ses på Nordiska Museet i Stockholm! Sideskibet, kaldet Valbyskibet, er fra omkring 1670, hvor kirken blev genopbygget. Det blev bygget for at skaffe plads til bønderne fra Valby. De blev efter sigende smidt ud af Frue Kirke, fordi de drak for meget. Pengene til skibet, et lille klokketårn samt tre klokker, blev testamenteret til kirken af en islandsk købmand, Erik Lauritzsøn. Han gav kirken et hus i Farvergade i København. Det blev solgt for 1000 dalere. Det nuværende tårn er fra 1770, og de to klokker er støbt af malmen fra de tre ældre.

Hvidovre Kirke har en annekskirke på Hvidovre Hospital, Maria Magdalene Kirken, bygget i 2000. Arkitekten er Alan Havsteen-Mikkelsen.

I kirken kan du se:
Altertavle med figurer fra slutningen af 1400-tallet, sat i ramme i 1951. Et sagn fortæller, at den blev skænket af en skipper, der havde været i havsnød i Kalveboderne.
Døbefont, der formentlig er lige så gammel som kirken.
Orgel bygget af David Køhne i 1858.
Prædikestol fra 1630-40.
Skibsmodel "Freden" fra 1919, skænket af fiskeren Rudolf Olsen i glæde over 1. verdenskrigs afslutning.
Sandstenskroner indmuret i våbenhuset og på tårnet. De stammer fra Københavns Vesterport, nedrevet i 1856.
Pietá, relief af billedhuggeren Hans Peder Pedersen-Dan, som boede på Rytterskolen ved siden af kirken fra 1911-1935.
Kirkesølv m.m.

Praktiske oplysninger

Bus: 132 mellem Friheden Station og Hvidovre Station.
Bil: P-pladser ved kirken.

Kirkens adresse er Hvidovre Kirkeplads.

Læs mere på kirkens hjemmeside.

Kirken er åben onsdag og fredag fra kl. 10-13 og torsdag fra kl. 16-18.

[vis på kort]

Ruter og aktiviteter

Gå en tur på kirkegården.