Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik.

Klik "her" for at se vores cookiepolitik.

 

Avedørelejren

I Avedørelejren går nutid og historie op i en højere enhed.

Om Avedørelejren

Lejren blev opført som en militær uddannelseslejr i årene 1911-1913. Arkitekten var Helge Møller, der blev inspireret til opgaven af Kastellet i København. Han skabte en række bygninger af god kvalitet, med mange fine, lidt nationalromantiske, detaljer.

Foruden den militære brug har lejren været anvendt til lidt af hvert. Husvildeboliger og sommerlejr for børn er to af de ting den har været brugt til, og tyskerne rykkede ind i den under 2. verdenskrig.

I 1999 købte Hvidovre Kommune Avedørelejren. I årene derefter er den blevet forvandlet til en ny bydel med en blanding af beboelse og mange muligheder for oplevelser for hele familien. Kommunen ejer nu ca. 1/3 af lejren.

Hvis du skulle få brug for overnatning til familie eller venner, ligger vandrerhjemmet Belægningen i lejren.

Praktiske oplysninger

Bus: 1A.
Bil: P-pladser i lejren.

Læs mere om Avedørelejren på Forstadsmuseets hjemmeside.

[vis på kort]

Ruter og aktiviteter

Cirkusmuseet er et spændende sted at besøge, og det har mange arrangementer i årets løb for store og små.

Få en forfriskning på Bataillionen, lejrens café og kulturhus, der styres af Hvidovre Produktionsskole. Skolen har også andre lokaler i Filmbyen 10-12, den har åbent hus flere gange om året.

Avedørelejren indbyder til store fælles arrangementer, f.eks. det store julemarked i december.

Hvis du er interesseret i lokalhistorie er der mulighed for et besøg på Forstadsmuseet, der holder til i Historiens Hus ved Alarmpladsen.

Quark Centret ligger ved lejrens nordvestlige hjørne. Centret er Hvidovre Kommunes byøkologiske naturcenter, hvor bl.a. skoleklasser og børnehaver kan lære om økologi og miljø. Et par gange om året er der åbent hus.

Filmbyen, der huser Zentropa m.m., ligger i lejrens nordlige del. Du har mulighed for at få en rundvisning på Zentropa efter aftale.